En af grundene til at jeg valgte en Edge 800 som cykel computer, var blandt andet, at den kan bruges til navigation. Der står ikke ret meget om det i manualen om hvordan det virker, og der er heller ikke skrevet ret meget på nettet om det, så her er lidt om hvordan det bruges.
Jeg har nogle “faste ruter” jeg en gang i mellem cykler - Furesøen rundt, Rundt om Esrum sø og lignende. De fleste af disse ture har jeg liggende inde på Garmin Connect, og for at få dem over på Edge computeren så de kunne bruges til at vise vej (og pace kørslen), så satte jeg Edgen til computeren og gik ind på Garmin Connect. Her fandt jeg en aktivitet (en tidligere tur), som mathcede hver af ruterne og under hver aktivitet klikkede jeg “Save as Course” i menubjælken der ligger øverst på siden (og som er vist herunder (klik for større udgave):
Når man gør det, så sendes aktiviteten til Garmin’en og den dukker op under “Courses” (eller Baner, hvis man kører Dansk sprog på sin Edge). Når man vil køre en af turene, så går man bare ind under “Courses” og vælger den man vil køre.
Hidtil har alle mine ture startet hjemmefra carporten, så der har man automatisk været på plads og klar til afgang på ruten/banen. Så snart man klikker start, så aktiveres ruten og man guides afsted med pile eller kort alt efter hvilken visning man har aktiveret på sin Edge.
Når man brugte en tidligere aktivitet fra Garmin Connect som udgangspunkt, så ved Garminen naturligvis også hvordan du kørte den sidste gang (tid og sted hele vejen igennem).
Det bruges til en Virtual Partner funktion, som man kan bladre overpå med knapperne i de nederste hjørner på skærmen.
Gør man dette, så får man løbende at vide hvordan man ligger på ruten i tid og afsted i forhold til den aktivitet, som var udgangspunkt for ruten man downloadede. Selv om man kører “banen”, så registeres den aktuelle tur på helt normal vis og kan efter hjemkomsten downloades fra Edge’n.
Når man vælger hvilken aktivitet, der skal danne basis for ens ruter, så skal man nok tænke sig lidt om, i forhold til hvad man gerne vil have den til vise en.
På ruten “Furesøen rundt” valgte jeg den hurtigste tid, fra en gang i sommers. Når man kører med den som pace om vinteren, hvor temperaturen er under 5 grader og det er fugtigt i vejret, så ligger man bagud fra start - og ens “virtuelle makker”, der kørte en lun sommeraften, trækker stille og roligt længere og længere foran en. Det var ikke nødvendigvis motiverende en vinterdag.
På en anden rute, som går gennem områder med en del trafiklys, valgte jeg i stedet en “gennemsnitstur”, og her er den virtuelle makker i hvert fald bedre bruges til at give en ide om man har en hurtig dag eller ej.
